England - onsdag den 24. august 2011
Til Cockermouth og Buttermere
Jeg blev vækket ved 6-tiden ved, at det begyndte at regne. Øv, så var der måske ikke gode chancer for selv at vælge, hvilken tur vi skulle på. Marie havde foreslået en tur med bus rundt i området, for at se lidt andet - og for at få brugt vores buskort så meget som muligt.
Valget faldt på en tur til Cockermouth og et besøg på Jennings bryggeriet. Det har der været talt om på de tidligere ture herover, så nu skulle der gøres alvor af det. Morgenmaden blev indtaget med øget tempo. Vi skulle nå en bus kl. 9:10. Det var ikke noget problem.
Busturen tog ca. en halv time og den førte os vestpå og ud af det område af Lake District med høje bjerge. Ved første øjekast lignede Cockermouth en stor by. Vi blev sat af i Main Street. Chaufføren mente at bryggeriet lå fremad i bussens kørselsretning men en ung pige viste os den modsatte vej. Der var kun kort vej til bryggeriet og kl. 10 lukkede de op for souvenirbutikken. Så kunne vi købe billetter til en rundvisning kl. 11. Vi valgte at bruge timen til at udforske byen. Det viste sig, at der ikke var meget mere at se på end selve Main Street. Den var hurtigt udforsket og gik tilbage til bryggeriet.
Vores guide rundt hed Tim. Han var pensioneret medarbejder fra bryggeriet og det var tydeligt, at han nød jobbet som guide. Han startede med at fortælle om den omfattende oversvømmelse, som byen Cockermouth var udsat for i efteråret 2009. Der løber 2 floder sammen lige bag bryggeriet. De fører begge vand ned fra store bjergområder i Lake District og da der var meget hæftig regn i perioden, var man godt klar over, at det kunne gå galt men myndighederne havde undervurderet katastrofen. Hele byen blev oversvømmet i 2-3 meters højde.
Selve turen rundt på bryggeriet var meget interessant. Især for mig, der har kastet mig over ølbrygningen. Og især fordi de her brygger en af de bedste øl, jeg har fået: Sneck Lifter. Så ørene var stive, for at lure evt. hemmeligheder af. Dem kom der nu ikke ret mange af.
De blander forskellige slags kværnet malt med en række andre ting, bl.a. sukker, honning og vand. Det koger de ved 67 grader i en time, hælder det faste fra og tilsætter forskellige typer af humle. Det koges videre en times tid og køles derefter lynhurtigt ned fra 85 grader til 17 grader. Herefter tilsættes gæren og øllet gæres i 7 dage (en ekstra dag for Sneck Lifteren).
Det var vist hemmelighederne. Det er almindelig kendt viden blandt ølbryggere, så det var der ikke meget nyt i. Men en spændende og interessant rundtur med en yderst kyndig guide!
Vi havde bestilt lidt let frokost i bryggeriets cafe efter, så det var klar, så snart rundvisningen var overstået. Men vi skulle også smage øl og alle Jennings øl var på fad med håndpumpe ? og bedst af alt. Vi måtte selv prøve at pumpe det op.
Vi fik også lejlighed til at smage Sneck Lifteren på fad op mod flaskeudgaven, for at smage forskellen. Det er jo især interessant, hvis jeg skulle lykkes med at få lavet en flaskeudgave. Når man ved, hvad forskellen til fadudgaven er, kan måske korrigere en opskrift, så man nærmer sig fadudgaven. Vi konstaterede at fadudgaven var mere cremet men smagsmæssig ikke nogen stor forskel. Der var en anelse mere bitterhed over flaskeudgaven, så det handler om at være varsom med brugen af humle.
Vi kunne nå en bus kl. Godt et. Vi skulle tilbage til Keswick. Der var vist godt nok en busforbindelse til Buttermere, der var vores næste destination, men den viste sig at være privat og der skulle bestilles plads i forvejen. Det lyder ikke som en forretning, der er bæredygtig i min verden.
Så vi kørte tilbage til Keswick og havde 45 minutter til at få en kop kaffe på et velbesøgt thehus, inden vi skulle med The Borrowdale Rampler til Buttermere. Det tog lidt lang tid at få brygget kaffen i thehuset, så vi fik travlt med at komme ned til bussen. Vi nåede det dog, selv om Gitte var ved at blive kørt over i en rundkørsel. Det er lidt svært at huske at kigge til de rigtige sider og det giver en ekstra dimension, når vi vælger at krydse vejen tæt på en rundkørsel.
I bussen ud til Borrowdale kørte vi modsat uret rundt og fik derfor set noget andet af området end hvis vi var kørt ind over Rosthwaite og Seatoller. Denne tur gik også pænt op i højderne. Efter en god halv times kørsel, var vi i Buttermere. Her havde vi 2 timer til at nå ud til Scale Force, der er det højeste vandfald i Lake District. Vi var enige om at gøre en god indsats for at nå derud men også, at vi skulle vende om efter en time, så vi kunne nå den sidste bus retur til Keswick.
Det havde regnet og stien fra Buttermere var forholdsvis våd. Dertil kom, at den var meget ujævn, fyldt med store grove sten, så det gik ikke særlig hurtig fremad. Det krævede stor koncentration at gå på stien ud mod vandfaldet. Da vi havde gået en halv time, blev vi enige om, at vi ikke kunne nå derud, så vi vendte om og gik tilbage. Vi fandt et andet vandfald, som er udløberen af Sourmilk Gill. Her var der et fint vandfald, som Marie og jeg også havde passeret dagen før, da vi var på Haystacks. Her fik jeg overrakt en fin lille gave fra Gitte og Hans, fordi jeg havde vist dem så mange fine vandfald :D) Det var et barskilt fra Jennings Bryggeriet for - selvfølgelig ? Sneck Lifter. Det var jeg meget glad for!
Tilbage til Buttermere og en enkelt øl i Fish House pubben, mens vi ventede på bussen.
Så gik det ellers op over Honnister Pass, hvor Marie og jeg var steget på samme bus dagen før, ned mod Seatoller og Rosthwaite, ind over Grange og tilbage til Keswick af vestsiden af søen Lake Derwentwater.
På vores B&B blev der tid til et bad og lidt slappen af, før aftensmaden kaldte. Mexicansk cafe og lidt ventetid på aftensmaden. Vi var åbenbart 2. Klasse, da vi ikke havde bestilt bord. Men vi kunne vente og fundere over, om det var et ægtepar, der havde stedet. Han virkede beruset og hun sur. Men vi fik vores mad og det var værd at vente på. Det smagte super.
Der var ingen stemning for pub-besøg bagefter. Lidt imod mine principper valgte jeg at gå med tilbage til vores B&B. Ja, der var ikke nogen, der stoppede mig, men jeg synes det er lidt kedeligt at sidde på en pub og drikke øl alene! Så kl. 21:30 var jeg i seng. Træt af dagens gode begivenheder.
